Studiejob – Selvstændig og detaljeorienteret Bid Manager

ECG søger en proaktiv og engageret IT-studerende med lyst og evner til at arbejde med komplekse IT-udbud, som konkurrenceudsættes af de største danske organisationer.
Brænder du for at tage ansvar, indsamle og omsætte kompleks information til formidling af IT-løsninger? Har du en konkurrence præget mindset, hvor du motiveres af at skabe vindende resultater? Så er du måske vores nye Bid Manager! Som Bid Manager hos ECG får du mulighed for at udfordre dig selv med kompleksiteten i konkurrenceudsatte udbud fra nogle af de største organisationer i Danmark og skal i sidste ende sikre at ECG vinder flere udbud.

Dine opgaver
– Identificere og analysere udbudsmuligheder fra forskellige datakilder
– Indsamle information og beskrive løsninger til udbudsmateriale i overensstemmelse med udbudskrav.
– Koordinere og administrere udbudsforløb og sikre compliance med relevante lovgivningsmæssige og kontraktmæssige krav.
– Samarbejde tæt med salgs- og konsulentteamet for at sikre en helhedsorienteret tilgang til udbudsprocessen.
– Udvikle og vedligeholde relationer med nuværende og potentielle kunder samt samarbejdspartnere.
– Deltage i forhandlinger og kontraktforberedelse med kunder og samarbejdspartnere.

Dine kvalifikationer
– Bachelor- (fra 5. semester) eller kandidatstuderende (fra 3. semester) med retning indenfor IT.
– Passion for at arbejde med komplekse problemstillinger.
– Stærke analytiske færdigheder og detaljeorienteret.
– Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
– Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams.
– Proaktiv tilgang til problemløsning og evnen til at håndtere flere opgaver samtidigt.
– Lyst og evner til at lære nyt og udvikle dine kompetencer.

Vi tilbyder dig
– Et studiejob med mulighed for fastansættelse efter endt uddannelse.
– En specialiseret rolle i en dynamisk virksomhed med korte beslutningsveje, hvor du har stor indflydelse på egen stilling.
– Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
– Et inspirerende arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab, hvor teamwork og støtte er i højsædet og hvor din indsats bliver værdsat og anerkendt.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt men venter gerne på den rette. Samtaler vil blive holdt løbende som ansøgninger modtages.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inklusive CV og eventuel dokumentation for uddannelse og kompetencer til krf@ecg.dk. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People and Culture, Karina R. Flyger på telefon 60 60 30 87 eller via LinkedIn. Der kan blive afholdt tests i rekrutteringsprocessen.

Om ECG
ECG er et dansk IT-konsulenthus, der består af passionerede mennesker med et fælles formål om at styrke mennesker gennem teknologi. Vi går forrest når det handler om at digitalisere og automatisere processerne i mellemstore og store danske organisationer. Vi samarbejder med organisationer om at løse deres mest værdifulde problemstillinger ved at tilføre kapacitet til digital forretningsudvikling. Med udgangspunkt i tanken om ”Fit for purpose Technologies”, accelererer vi den digitale innovation, optimerer og automatiserer forretningsprocesser og anvender teknologi til at forløse organisationens fulde potentiale. ECG er en hurtigt voksende virksomhed, der har kontorer i Aalborg og Valby.

Hos ECG har vi ambitioner om at være blandt Danmarks mest attraktive arbejdspladser. Her finder du en stærk virksomhedskultur med integrerede værdier, moderne ledelsesstil, udviklingsmuligheder med fokus på den enkelte medarbejder samt gode sociale arrangementer.